22.960. Så mange danskere oplevede sidste år at få indbrud i deres bil, viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, hvis du en morgen vågner op og ser, at forruden er slået ind, og den splinternye GPS er forsvundet fra handskerummet? Så læs med her og bliv klogere på, præcis hvad du skal gøre, og hvilken forsikring der dækker, hvis du får indbrud i bilen.
Trin 1: Spær dine kort og din telefon
Er du så uheldig, at tyvene stjal din taske med mobil og pengepung, imens du hentede dine børn i børnehaven? Så sørg for at kontakte din bank og dit teleselskab med det samme, så både kreditkort og telefon kan blive spærret i en fart. På den måde minimerer du risikoen for, at tyveriet kommer til at koste dig et yderligere antal penge med langdistanceopkald og dyre indkøb.
Bliver bilen bestjålet, imens du er i udlandet, kan du kontakte SOS International. De har en døgnåben alarmcentral, som hjælper dig i tilfælde af tyveri. Du skal dog have en privat rejseforsikring hos et af de mange forsikringsselskaber, som SOS samarbejder med, for at kunne få hjælp.
Trin 2: Kontakt politiet
Selv om det er en ubehagelig situation at få indbrud i sin bil, kan du ikke regne med, at politiet tænder for de blå blink og straks sender styrkens bedste betjente på sagen. Faktisk er det kun i yderst sjældne tilfælde, at politiet dukker op ved indbrud i bilen, men derfor skal du alligevel melde forbrydelsen til dem, så efterforskningen kan begynde. Det kan enten ske under selvbetjening på politiets hjemmeside, via brev, e-mail, telefon eller ved personligt fremmøde på politistationen. Du hører kun tilbage fra politiet, hvis de finder den skyldige.
Dit personnummer, navn, telefonnummer, adresse, forsikringsselskab og policenummer, gerningssted, gerningstidspunkt, oplysninger om de stjålne genstande og andre oplysninger, som eventuelt kan være relevante i politiets arbejde.
Trin 3: Tal med dit forsikringsselskab
Når du har meldt tyveriet til politiet, får du en kvittering, som du skal huske at gemme. Den skal du nemlig bruge som dokumentation, når du melder tyveriet til dit forsikringsselskab. Har du dine forsikringer hos flere forskellige selskaber, kan du herunder se, hvem du skal kontakte.
Indbrud i bilen: Hvilken forsikring dækker?
Hvis du får stjålet din taske, din GPS eller måske din computer fra bilen, er det din indboforsikring, som dækker. Her får du blandt andet erstatning for tøj, ligegyldigt hvor i bilen det befinder sig, da det tæller som almindeligt indbo, men noget anderledes står det til med tasken og GPS’en, som falder under kategorien ”særligt indbo”. Indboforsikringen dækker med andre ord de løse ting i din bil.
Er det på den anden side din fastmonterede radio eller de dyre fælge, som stod for skud, er det din bilforsikring, der dækker. Det vil sige, at hvis du udelukkende har tegnet en ansvarsforsikring, har du ingen erstatning at hente.
Dækker forsikringen hærværk på bilen?
Hvis døren er brækket op, sideruden er slået ind, eller din bil på anden vis har lidt overlast fra indbruddet, er det din bilforsikring, som dækker hærværket. Her kan du derfor få hjælp fra kaskoforsikringen, alt efter hvor høj din selvrisiko er.
- Genstande, som ligger synligt fremme. Eksempelvis en taske på forsædet, en GPS i forruden eller lignende. Husk derfor altid at lægge dine værdigenstande i enten et aflåst handskerum eller bagagerum (som ikke kan tilgås via bilen). Hos nogle forsikringsselskaber er det ikke nødvendigt ligefrem at låse værdigenstandene inde, hvis blot man gemmer dem godt væk. Det er derfor vigtigt, at du læser dine forsikringsbetingelser igennem, inden der sker et eventuelt indbrud i bilen.
- Penge, guld, sølv og smykker, som ligger i bilen. Det gælder også, selv om de er godt gemt væk.
- Tyveri som sker, fordi bilen står ulåst, og ruderne er rullet ned.
- Hvis der ikke er synlige tegn på opbrud af bilen, eksempelvis en ødelagt lås eller en rude, som er slået ind.
Trin 4: Få erstatning, selv om du ikke har en indbo- eller kaskoforsikring
Hvis forsikringen dækker tyvekosterne, skal du ikke gøre mere. Men er du så uheldig, at forsikringsselskabet ikke vil dække indbruddet i din bil, eller har du slet ikke en forsikring, som dækker ved indbrud i køretøjer, kan du gøre krav på erstatning i en eventuel retssag. Inden da skal du dokumentere dine tab over for politiet. Du skal dog være opmærksom på, at du selv kommer til at stå for at få pengene tilbage. Det kan derfor ende med at blive en omstændelig opgave, som potentielt kræver, at du får fogedretten inde over.
Hej Forsikringsguiden,
Jeg vil lige høre, om I kan hjælpe mig med et spørgsmål? Det er fordi, at min søns GoPro kamera samt udstyr er blevet stjålet fra vores bil på privat sommerhusgrund, men bilen var ikke låst – dækker forsikringen så? Det lå i bagagerummet i en sort stofpose nede i en skoletaske.. Det er lige knapt 2 år gammelt med kvittering.
På forhånd tak for svar.
Venlig hilsen
Gitte
Hej Gitte
Tak for dit spørgsmål. Du skal som udgangspunkt nok desværre ikke regne med at din forsikring dækker. Læs mere om hvordan din forsikring dækker indbrud i bilen, når den ikke er låst her: http://forsikringsguide.net/hvordan-daekker-forsikringen-indbrud-i-en-ulaast-bil/
MVH Mikkel
Har ejet værksted. Jeg har væltet et pillefyr i en kundevogn. Jeg viste ikke der stod et. Og det var heller ikke spændt fast. det væltede i en rundkørelse med ca 15 km/t. Kunden mener jeg skal betalt for at få det lavet. Jeg mener det må være en indbodsforsikring der skal betalt. hvis der overhovedet nogen skal betale nå det ikke stå fast spændt..
(han kunne ligeså godt havde sat en kinavase fra årg 1000 til 2000000mill. den havde jeg også få smadret..
hvordan stå jeg.
Mvh Jakob
Hej Jakob
Det er for kompliceret en situation til, at jeg tør rådgive om det. Jeg vil anbefale at du tager kontakt til en advokat og får ordentlig rådgivning. Ikke mindst, så du ved hvordan du står en anden gang.
MVH Mikkel