Når du tegner en forsikring skal du altid være opmærksom på størrelsen af din selvrisiko. Din selvrisiko er nemlig det beløb du altid selv skal betale ved en eventuel skade. Det betyder at, hvis du er ude for en skade der koster 15.000 kr. og du har en selvrisiko på 5.000 kr., så får du kun 10.000 kr. i erstatning fra dit forsikringsselskab. Deraf også navnet selvrisiko – du påtager dig nemlig en del af risikoen istedet for at lade dit forsikringsselskab tage den fulde risiko.
Størrelsen af din selvrisiko har stor betydning for, hvor stor en forsikringspræmie du skal betale. Det betyder at du skal vurdere om det bedst kan betale sig at have en høj selvrisiko og betale en mindre præmie eller omvendt. Det afhænger meget af dels din økonomiske situation, din egen vurdering af risikoen for at der sker en ulykke og hvor stor en skade du risikerer.
Generelt skal du altid vurdere din selvrisiko kritisk. Hvis du vurderer at der er størst sandsynlighed for at du får brug for din forsikring til at dække skader i størrelsesordenen 5-10.000 kr. så vil en selvrisiko på 5.000 kr. ikke være så klogt. Hvis du omvendt ikke regner med at bruge din forsikring på skader på under 100.000 kr. gør det måske ikke så meget med en hvis selvrisiko mod at du så sparer noget på forsikringspræmien.
Hvor høj en selvrisiko skal jeg så vælge?
Hvor høj en selvrisiko du bør vælge er et klassisk spørgsmål, som desværre ikke har et enkelt svar. Generelt kan man sige at det afhænger af, hvor stor en risiko du har råd til selv at påtage dig. Har du f.eks. altid en opsparing på 100.000 kr. stående i banken, kan du sagtens påtage dig en høj selvrisiko mod tilgengæld at skulle betale en væsentligt lavere præmie til dit forsikringsselskab.
Hvis man ser på det samlede regnestykke, så vil det gennemsnitligt altid kunne betale sig økonomisk over en årrække at have en høj selvrisiko mod en lav forsikringspræmie. Men hvis du er uheldig at blive ramt af mange skader er det klart at du vil tabe på det regnestykke.
Anbefalingen herfra er at, hvis du har råd til at betale det i tilfælde af skade, så bør du vælge en moderat til høj selvrisiko. Men sørg for at have en opsparing du kan trække på i tilfælde af skader. Hvis du ikke har en opsparing at trække på og ikke har luft i økonomien til pludselig at skulle af med en høj selvrisiko bør du derimod sætte den lavt. Det betyder selvfølgelig så også at den årlige præmie bliver højere.
Jeg er kommet til skade ved at jeg var ved at dreje mens en anden bil kørte i min bil. Politiet kendte mig skyldig. Min bil er ikke kommet til skade, skal jeg betale selv-risico for reparation af anden bil?
Hvis politiet har fastslået at du er skyld i ulykken, så skal din ansvarsforsikring dække skaderne på den anden bil og du skal selv betale selvrisikoen, ja.
Jeg har lavet en lille skade til en anden bil med min bil. Jeg har valgt og selv betale for skaden. Men kan det være rigtigt at jeg også skal betale selvriskoen? Altså både for skaden og selvriskoen selvom jeg har valgt og betale for skaden så min primer ikke stiger.
Hej
Hvis du selv betaler skaden og ikke involverer dit forsikringsselskab, så skal du ikke betale noget til dem, nej. Hvilken politik dit selskab kører, hvis du først har meldt skaden til dem og dernæst ombestemmer dig kan jeg desværre ikke svare på. Der må du kontakte dit eget forsikringsselskab og evt. læse i din police.
MVH Mikkel
Hej .
Vi var på skiferie i Østrig og under et kraftigt blæsevejr falder der en tagsten fra hotellets tag og ned på min bil .
Jeg har ingen skyld i det skete , ligeledes bekræftet af hotelbestyreren .
Jeg har fået opkrævning på selvrisiko af mit forsikringselskab,,,,er det korrekt
Mvh Erik
Hej Erik
Ja, som udgangspunkt skal du altid selv dække selvrisikoen. I det her tilfælde skal du bede dit forsikringsselskab køre sag mod hotellet og få dem eller deres forsikring til at dække skaden. Gør de det, ja, så vil de også dække selvrisikoen. Ellers hænger du selv på den.
MVH Mikkel
Hvis en af mine venner har kørt i min vens mors bil og er kørt galt og hendes bil regning blev på 23.000, men hendes forsikringsselskab har betalt det og derefter har hun så betalt 5000 da det er det beløb hendes selvrisiko er på. Men hun påstår også at hun skal betale de 23.000 tilbage til selskabet efter. Giver det mening, eller er det bare mig? Tak på forhånd
Hej Mathias
Tak for dit spørgsmål. Nej, det giver ikke umiddelbart mening. Hvis forsikringsselskabet har dækket skaden, så er det fordi de mener at den er dækket af den forsikring hun har tegnet og så skal hun kun betale selvrisikoen.
MVH Mikkel
Hej 🙂
Hvis man er skyld i en skade på en anden bil, og betaler selvrisikoen på 7000 kr, min egen bil kan ikke laves så betaler de 41000 kr der skyldes på den.
hvorfor skal man betale selvrisikoen, bilen kommer jo aldrig ud at køre igen?
Hej
Hvis forsikringen skal dække noget af skaden – så skal du betale selvrisikoen. Jeg går ud fra at det er fordi du har lavet en skade på den anden bil, som din ansvarsforsikring skal dække. Derfor skal du selvfølgelig betale selvrisikoen.
Hvis min bil får en skade, jeg ikke selv er skyld i, og modpartens forsikringsselskab har bekræftet at ville dække skaden fuldt ud, men jeg får besked fra modpartens forsikringsselskab, via modparten, at jeg også skal anmelde skaden til mit forsikringsselskab, og jeg så gør det. Skal jeg så også selv betale selvrisikoen ?
Selvrisikoen på min forsikring er kr. 3.750,00, men det kostede alene kr. 3.250,00 at udbedre skaden. Er det så korrekt, at forsikringsselskabet opkræver den fulde selvrisiko, hvis altså jeg overhovedet skal betale noget ?
Du vil ikke komme til at skulle betale selvrisiko – dog vil du muligvis skulle lægge ud for reparationen. Men dit forsikringsselskab vil sørge for at inddrage selvrisiko hos modpartens forsikringsselskab, så du slipper for at betale noget.
Mit forsikringsselskab vil opkræve 2 gange selvrisiko, da de siger skaderne er lavet ved 2 manøvrer – kan de det. Jeg kører ind i en parkeringsbås men ser ikke at der til højre ligger en sten, som lave en voldsom skade i højre side, jeg bliver forskrækket og jeg bakker straks tilbage og rammer den bil som holder parkeret til venstre for og laver ridser i venstre side på skærmen. Jeg har ikke været ude af bilen??
Hej Lene
Ja, det kan de desværre godt. Skade nummer to er ikke direkte affødt af skade nr. et. Det er to uafhængige ting, hvor du i hvert tilfælde laver en uheldig manøvre.
MVH Mikkel
Min kone bakkede min firmabil ind i naboens. Er det hendes ansvarsforsikring ellers bilens forsikring, der dækker. Vi er i samme forsikringsselskab, men bilen har et en meget stor selvrisiko, mere end skaden på naboens bil.
Det vil altid være bilens forsikring der skal dække…
En bil brændte ved siden sf min bil. Det endte med min bil også blev totalskadet. Skal jeg så betale selvrisiko selvom det hans bils forsikring der dækker.
Hej Alan
Det korte svar er: Nej, du skal ikke betale selvrisiko.
Det lange svar er, at det kan godt ske at dit forsikringsselskab vil bede dig om at betale selvrisiko, men de vil så efterfølgende inddrage pengene fra modpartens forsikringsselskab og tilbagebetale selvrisikoen til dig.
MVH Mikkel
Min søn bor på et kollegie, hvor der har været brand i en lejlighed. Der er så kommet sod og røgskade, som indboforsikring skal dække skaderne på løsøre. Er det så rigtigt at han selv skal betale for selvrisikoen, da det jo ikke er hans skyld, at der er kommer skader på hans ting.
Mvh Irene
Hej Irene
Det er jo sjældent ens egen skyld, når sådan noget sker, men det er heller ikke forsikringsselskabets skyld. Derfor skal man som udgangspunkt altid betale sin selvrisiko – det er den aftale du har indgået med forsikringsselskabet om din forsikring. Hvis man kan pålægge skylden en anden person og dennes handlinger, så kan man i nogen tilfælde få denne persons forsikringsselskab til at betale ens selvrisiko eller indgive et søgsmål mod personen for at få dækket ens omkostninger. Det vil dog sjældent være besværet værd. Mit råd er derfor at betale selvrisikoen og evt. tage en dialog med dit eget forsikringsselskab om de vil hjælpe med at inddrage selvrisikoen fra modpartens forsikringsselskab.
MVH Mikkel
En beboer på vejen hvor vi bor glemte af trække håndbremsen så hans bil bakkede ned og kørte gennem vores plankeværk og knækked 3 tuja træer.kan det være fugtigt af jeg selv ska betale selvrisiko og selv ska søge erstatning for træerne hos hans forsikring.
Mvh tommy
Hej Tommy
Ja, som udgangspunkt skal du melde det til din egen forsikring. De dækker så din skade, men du skal selv betale selvrisiko. Dit forsikringsselskab bør så hjælpe dig med at opkræve penge for skaden hos modparten og det skulle meget gerne ende ud i at modparten også betaler din selvrisiko. Men i første omgang skal du formodentlig selv lægge ud for selvrisikoen.
Hej
Vores dreng og en klassekammerat tumlede og vores dreng sparkede og ramte kammeratens mobil som blev ødelagt.
Vi meldte det til vores selskab og det samme gjorde kammeratens forældre.
Forældrene har fået repareret mobilen og har nu sendt en mail til os om at vi sætte 1000,- kr. ind på deres konto, dette svarer til deres udgifter, efter at de har modtaget en opgørelse fra deres selskab.
Er dette normalt ?
Hvis vores selskab havde accepteret at betale, skulle vi så betale vores evt. selvrisiko?
Hej Johnny
Det er et rigtig godt spørgsmål – og noget der ofte kan være kilde til konflikter, når børn kommer til ved uheld at ødelægge hinandens ting. Som jeg læser din beskrivelse, så først og fremmest lyder det som om, det er et hændeligt uheld – de tumler/leger og mobilen bliver ramt. Det er ikke noget man kan stille nogen til ansvar for – og derfor lyder det heller ikke som om jeres forsikring accepterer at dække skaden.
Det betyder helt grundlæggende, at det er kammeratens eget uheld – han er lige så meget skyld i at der er sket en skade ved, under voldsom leg, at have sin mobiltelefon på sig. Dermed er jeres søn ikke erstatningsansvarlig og der er ikke som sådan noget retskrav om at i skal betale noget. Om i så vælger at gøre det, så er det af hensyn til at sikre gode relationer mellem børn og forældre og ikke fordi de har krav på en erstatning. I kunne jo også vælge at foreslå at slå halv skade?
Men ja, det er da normalt at selvrisikoen skal betales. Havde jeres forsikring valgt at dække, fordi de mente at der var et erstatningsansvar, ja, så havde i også skulle betale selvrisikoen.
MVH Mikkel
Hej 🙂
Min mor har kommet til at træde på mit tv kabel, sådan at det blev revet ud af mit fjernsyn og antenne stikket gik i stykker. Tv’et koster 3.499kr og hendes selvrisiko lyder på 5.000kr, kommer hun så selv til at betale for det eller betaler forsikringen?
Hej Marcus
Ja, hun kommer selv til at betale for det. Er skaden mindre end selvrisikoen, så må man selv betale.
MVH Mikkel
vi har kørt galt på grund af vi har unviget et rådyr hvordan tager selvrisikoen det ?
Hej Frederik
Det er som i alle andre tilfælde – forsikringen dækker formodentlig skaden (hvis i har Kaskoforsikring), men i skal selvfølgelig selv betale selvrisikoen.
MVH Mikkel
Hej
Jeg er for nylig blevet kørt ned på cykel. Jeg var uden skyld i ulykken.
En del af mit cykeltøj, hjelm og sko blev beskadiget.
Som jeg har forstået det, skal jeg anmelde skaderne til mit eget forsikringsselskab, som så i et eller andet omfang erstatter tingene. De får så beløbet hos billistens forsikringsselskab.
Mit spørgsmål er så: Skal jeg stadig betale selvrisiko, når det ikke er min skyld og når mit forsikringsselskab ikke har nogle udgifter forbundet med erstatningssagen?
VH
Søren
Hej Søren
Hvis det lykkes dit forsikringsselskab at inddrage pengene hos modpartens selskab (det lyder ikke som om det bliver et problem), så er det modparten der skal betale selvrisikoen og ikke dig.
MVH Mikkel
Hej jeg vil gerne hører hvis nu ens bil bliver sat i brand eller får en skade som en anden har gjordt fks påkørsel eller har kastet sten på ens rude og så bare skredet fra det er det så min selvrisiko det skal betale skaden
Hej Anders
Ja, det er det desværre. Hvis forsikringsselskabet ikke kan finde en anden at sende regningen til, så hænger du på den.
MVH Mikkel
Hvis et mindre barn cykler forbi min bil, og mister balancen, fordi forældren der cykler ved siden af, ikke trække længere ud, og rammer min bil med pedalen, og laven en ridse. Er han ( hans forældre) ansvarlige, og skal deres forsikring dække ? Jeg synes jeg kan læse mig frem til, at fordi han er lille, og ikke gjorde det med vilje, det var et uheld, så skal jeg selv dække ( min forsikring/ min selvrisiko)?
Jeg er faktisk ikke helt sikker på den sag. Men… det der er helt sikkert er, at du i første omgang skal melde det til dit eget forsikringsselskab. Hvis de så mener, at de har krav på at modparten dækker skaden, så vil de tage sig af at opkræve erstatning hos barnets forældre (eller deres forsikring).
Hej.
Jeg har haft sendt noget elektronisk udstyr til reparation hos et firma. Mens det har været på deres lager, har det været brand, og alt er væk.
De sender mig en pæn mail, om at mit forsikrings selskab skal kontakte deres, med henblik på erstatning.
Jeg kontakter mit forsikrings selskab, men de nægter at hjælpe, da min selvrisiko overstiger værdien af udstyret.
Kan virkelig ikke se hvad min selvrisiko har med sagen at gøre, da det jo er det andet selskab, som skal dække erstatningen.
Kan det virkelig være rigtigt, eller er jeg bare blevet misinformeret?
Hej Silas
Det lyder mærkværdigt. Jeg ville kontakte firmaet’s forsikringsselskab og forklare dem situationen. Uanset hvad, så er de jo erstatningspligtige overfor dig. Og så ville jeg da brokke mig til mit eget forsikringsselskab over deres niveau af kundeservice!
MVH Mikkel
Min svigermor har anmeldt svamp og råd skade på 4 vinduer i sit hus. Forsikringen vil gerne dække, men siger at
der er selvrisiko på kr. 3000.- per skade/vindue. Det er da godt det ikke er taget som er blæst ned med 400 stk. tagsten,
med hver sten med selvrisiko på kr. 3000.- 🙂
Hej Leon
Det er jo en defintion af om skaden på hvert vindue er sket (og kunne være opdaget) separat eller om det er en og samme “hændelse” der har ført til skaden. I dit eksempel med taget, så vil det jo være en og samme hændelse der får tagstenene til at blæse ned og dermed kun en gang selvrisiko.
MVH Mikkel
Hej, jeg har været ude for et uheld i min kærestes bil, jeg havde lånt hendes bil, vi har siddet 4 rygere i bilen. Bileb blev parkeret samme aften omkring kl 1 om natten, og blev ringet op ca kl 8 om morgen hvor politiet siger at bilen var blevet brændt, dog kun bagsrummet, teknikerne mener at det var en glød som fløj tilbage og har påsat det, men efter 7 timer ca? Mit spørgsmål er om forsikringen dækker dette? Og hun har en selv risiko på 5000 og mangler ca at afbetale 113000 mvh den bekymredede mand
Hej Jesper
Av for et uheld. Ja, gløder kan jo ligge og ulme længe, så det er vel ikke usandsynligt omend meget uheldigt. Men ja, jeg vil tro, at forsikringen dækker det. Der er i hvert tilfælde ikke rigtig noget at tabe ved at anmelde det til forsikringsselskabet i det her tilfælde…
MVH Mikkel
Hej
Jeg har lavet en (stor) skade til en anden bil med min bil. Min selvrisiko er på ca 5000 kr.
Mit spørgelmsål er: Skal jeg betale 2 gange selvrisiko? Dvs. når min bil skal laves så skal jeg af med 5000kr og lige så den med modpartens bil? altså sammenlagt 10.000kr?
Mange tak på forhånd.
Med venlig hilsen
øzden ercan
Hej Ercan
Skaden på modpartens bil dækkes af din ansvarsforsikring. Der skal du selvfølgelig betale selvrisiko.
Skaden på din egen bil dækkes af kaskoforsikringen (hvis du har en sådan…) – der skal du også betale selvrisiko.
Så ja, du skal formodentlig betale dobbelt selvrisiko.
MVH Mikkel
Det forstår jeg ikke… Jeg har desværre lige bakket ind i naboens bil… Min bil er gammel så jeg er lidt ligeglad med om den har fået buler men naboens bil er ny og da jeg ringer og snakker med mit forsikringsselskab og siger jeg kun vil bruge dem til deres bil… Siger de at skaden på deres bil overstiger min selvrisiko på 3800 kr så det kommer jeg til at betale og at jeg da ligeså godt kan få min egen bil lavet også da man kun betaler 1 gang selvrisiko pr. Uheld.
Hej,
Jeg har været ude for det samme som skriveren af 8.6.2016. Kørt ned på cykel og er uden skyld. Har kontaktet mit forsikringsselskab og de dækker kun det der overstiger min selvrisiko. Selvrisikoen må jeg selv sørge for at forsøge at få modpartens forsikringsselskab til at dække. Jeg er lidt rystet over at det måske skal koste mig penge at en bilist ikke har overholdt sin ubetingede vigepligt. Men endnu mere rystet over at jeg selv skal søge regres mod modpartens selskab. Har jeg i bund og grund et dårligt forsikringsselskab
Hej
Jeg væltede med min motorcykel i et sving fordi nogen havde spildt sæbe eller lign. på kørebanen. Kan det passe at jeg skal betale selvrisiko?
Mvh.
Hej
Jak, naturligvis. Medmindre, at du faktisk kan gøre en anden juridisk ansvarlig for den skade, hvilket nok ikke er sandsynligt.
MVH Mikkel
Hej hvis jeg låner min bil ud til en, vedkommende bliver påkørt og det er modpartens skyld. skal jeg/låner betale selvrisiko?
Hej Nicholas
Det er din bil, så du står til ansvar over for din forsikring. Derfor hæfter du som udgangspunkt altid for selvrisikoen selv, medmindre du kan sende det krav videre til en anden. I det tilfælde du beskriver her, så er der to du kan sende selvrisikoen videre til.
For det første, så når du låner din bil ud. Så er det den du låner bilen til der juridisk set skal betale. Du kan altså kræve at vedkommende dækker selvrisikoen for dig.
Men, i det her tilfælde siger du, at uheldet er modpartens skyld. Hvis modparten(og dennes forsikringsselskab) anerkender det, så kan du kræve at modparten dækker selvrisikoen.
Når det så er sagt, hvis ingen af de to vil betale og du ikke vil gå rettens vej, så hænger du selv på den…
Jeg er kommet til at bakke ind i en anden bil. Der skete intet med min, men deres skal til rep.
Kommer jeg til at betale selvrisiko eller tager bilforsikringen (ansvar-/kasko) det hele?
Du kommer til at betale din selvrisiko.
Hej Mikkel
Hvis man er skyld i en skade, på en andens bil, skal forsikringen orienteres, eller skal man selv fikse det?
Skaden er på 3500kr, selvrisikoen er på 5000kr.
Hvis skaden ikke er større, så ville jeg bare aftale med modparten at du selv betaler det. Men modparten kan kræve, at det kører over forsikringen, hvis han ønsker det.
Hej
vis jeg har haft hæreværk på min bil og jeg har kasko på den
kan jeg stille krav om at modparten skal betale min selvrisiko
elller skal jeg selv det.?
I udgangspunktet skal du selv betale først. Men, så fremt modparten er identificeret, så kan du stille krav om at han efterfølgende dækker den udgift, men det kan gå hen og blive en træls kamp.