Hvad dækker en ulykkesforsikring?
Overordnet set dækker en ulykkesforsikring de skader, du får i forbindelse med en ulykke. Det vil sige, at hvis du på grund af en ulykke bliver uarbejdsdygtig, invalid, pådrager dig personskader eller i værste tilfælde dør, bliver der udbetalt enten et beløb eller en fast ydelse, som kan give en økonomisk sikkerhed til dig og din familie. Det er dog vigtigt at huske på, at en ulykke i forsikringsjargon har en noget mere snæver definition, end hvad vi andre vil betegne som en ulykke. Ifølge forsikringsselskaberne er en ulykke nemlig en pludselig hændelse, som forårsager personskade. Hvad det betyder i praksis, vil vi komme ind på senere.
Langt størstedelen af de danske forsikringsselskaber tilbyder to typer af ulykkesforsikringer; den traditionelle og den udvidede ulykkesforsikring. Selv om der er forskel på dækningsgraden hos de forskellige selskaber, får du her en overordnet skitsering af de to tilbud:
Den traditionelle ulykkesforsikring træder i kraft, hvis du kommer til skade ved en pludselig udefrakommende hændelse. Det betyder, at bliver du kørt ned, når du krydser vejen, eller får du en flyvende tagsten i hovedet, så modtager du erstatning. Men skulle du være så uheldig på egen hånd at falde eller at få et ildebefindende og dermed komme til skade, dækker forsikringen ikke.
Den udvidede ulykkesforsikring giver erstatning, hvis du kommer til skade ved enhver pludselig hændelse. Her er du derfor dækket ind, hvis du kommer til skade som følge af besvimelse eller et ildebefindende. Ifølge Ankenævnet for Forsikring dækker forsikringen også de fleste sportsskader, som går ud over arme og ben – så længe der ikke er tale om en farlig sportsgren som eksempelvis faldskærmsudspring eller boksning.
Indhent 3 tilbud på en ny forsikring på 5 minutter.
Hvad dækker en ulykkesforsikring ikke?
Der kan være stor forskel på, hvilke tilfælde de forskellige forsikringsselskaber dækker, og derfor er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, præcis hvilke situationer der gælder. Der findes dog et par eksempler på tilfælde, hvor de fleste forsikringsselskaber ikke dækker. Din forsikring gælder derfor som oftest ikke, hvis du:
- Kommer ud for en ulykke forårsaget af sygdom
- Er påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol
- Kommer ud for en ulykke forårsaget af grov uagtsomhed fra egen side
- Kommer til skade som følge af farlig sport
- Kører på motorcykel, scooter eller knallert-45, og der sker en ulykke
- Bevidst har påført dig selv skader
- Fylder 65 år. I mange tilfælde ophører forsikringen, når forsikringstageren bliver pensioneret. Hav det derfor i bagtankerne, så du sikrer dig, at du altid er forsikret
Den pludselige hændelse
Samtidig skal du tænke over definitionen af ordet ulykke, som blev nævnt tidligere. Ifølge forsikringsselskaberne er en ulykke en pludselig hændelse, men det ordvalg kan forstås på flere måder. Ifølge mange forsikringsselskaber er du derfor heller ikke dækket, hvis:
- Ryggen giver efter under et tungt løft eller lignende, da flere forsikringsselskaber ikke mener, at der i så fald er tale om en decideret hændelse
- Hvis du får madforgiftning eller høreskader, da begge situationer er tilfælde, som ikke opstår pludseligt
Flere forskellige former for ulykkesforsikringer
Ud over de to ulykkesforsikringer, du har læst om indtil nu, findes der ligeledes en række andre, som er værd at huske på. Her kommer et lille overblik:
Heltidsulykkesforsikring eller fritidsdækning
Når du har besluttet dig for enten udvidet eller traditionel ulykkesforsikring skal du ligesom bestemme, om din forsikring skal dække dig i din fritid, eller om den også skal gælde, når du er på arbejde. Mange danskere har en ulykkesforsikring gennem deres arbejdsplads og vælger derfor at spare på den private forsikring ved kun at tegne en fritidsulykkesforsikring. Men faktisk er der intet galt i at have heltidsdækning, samtidig med at du er dækket af din arbejdsplads ulykkesforsikring, for netop med ulykkesforsikringer kan du potentielt få dækket skaden af mere end én forsikring.
Hvis du er hjemmegående, arbejdsløs, eller lignende, kan du dog ikke nøjes med at tegne en fritidsforsikring. Tværtimod kræver det en arbejdsuge på mindst 30 timer, før du må tegne en heltidsulykkesforsikring. Hvis du er selvstændig, kan du normalvist heller ikke tegne en fritidsulykkesforsikring, og er du studerende, skal du ligeledes være opmærksom på, at du ikke er dækket, når du befinder dig på dit studie, med mindre du vælger heltidsdækning på din ulykkesforsikring.
Børneulykkesforsikring
Det er vigtigt, at du husker at tegne en ulykkesforsikring til dine børn. Børnene er nemlig ikke automatisk dækket af din egen forsikring, og siden januar 2012 har hverken skoler eller dagsinstitutioner haft ulykkesforsikringer, som gælder for børnene. Ofte er det sådan, at børn kan dækkes af forældrenes ulykkesforsikring det første leveår, men det kræver, at du får skrevet deres navne på din forsikring. Så sørg for at tage kontakt til dit forsikringsselskab, hvis familien forøges. En børneulykkesforsikring består som oftest af en dækning ved varige mén og en begravelsesdækning i tilfælde af død. Derudover kan der hos nogle selskaber være en dækning for tandskader inkluderet, mens det i andre tilfælde er et tilvalg. Læs mere om børneulykkesforsikringer her.
Rejseulykkesforsikring
Skiferier, safariudflugter og andre eksotiske rejsemål er altid spændende. Men at suse ned ad en glat snebakke eller surfe på Hawaiis høje bølger er på ingen måde en ufarlig aktivitet og kan potentielt ende med indtil flere brækkede lemmer. Da en traditionel ulykkesforsikring ofte ikke dækker dig, når du rejser udenlands, skal du derfor ligeledes have en rejseulykkesforsikring. Den er heldigvis inkluderet i din rejseforsikring, og det er derfor altid en god idé at tegne en sådan, inden feriesæsonen starter.
Autoulykkesforsikring
Selv om du har en ulykkesforsikring, er det vigtigt, at du ligeledes tegner en autoulykkesforsikring (også kaldet førerdækning). Din lovpligtige ansvarsforsikring dækker nemlig kun de andre passagerer i bilen, og som chauffør hører du derfor ikke under, hvis du kommer ud for en soloulykke. Kører du i grøften på grund af glatte veje eller lignende, dækker en autoulykkesforsikring blandt andet helbredsomkostninger og tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du får varige mén, kan du ligeledes få en godtgørelse. En autoulykkesforsikring koster ikke mere end 500 kroner årligt, og du tegner den som oftest i forbindelse med din bilforsikring.
Har jeg brug for en ulykkesforsikring?
Ifølge Forbrugerrådet TÆNK har cirka 80 procent af alle voksne danskere valgt at tegne en ulykkesforsikring. Og det kan da også vise sig at være en særdeles fordelagtig beslutning, hvis uheldet pludselig er ude. Men om en ulykkesforsikring er det rigtige valg for alle, er eksperterne uenige om.
Det vurderes nemlig, at der er forskel på, i hvor høj grad du er i farezonen for at komme ud for en ulykke. Har du eksempelvis et meget stillesiddende arbejde, vurderes du til at være i mindre risiko for at komme til skade end for eksempel en tømrer. Hvis du samtidig ikke dyrker bjergbestigning eller andre småfarlige aktiviteter i din fritid, kan det derfor virke omsonst at betale for ulykker, som potentielt aldrig sker. Stillesiddende arbejde ændrer dog ikke på, at du kan risikere at få flyvende genstande i hovedet eller blive kørt ned, en dag du befinder dig ude i trafikken. Livet er ganske uforudsigeligt, og derfor skal du gøre op med dig selv, om du mener, en ulykkesforsikring er en ligegyldig udgift eller en rar ven at have, i tilfælde af at noget skulle ske.
Det svære valg
Vi har lavet en lille video, som kan hjælpe dig med at træffe din beslutning.
Det er klart, at der er hjælp fra det offentlige at hente, hvis du kommer ud for en ulykke. Men med en forsikring i ryggen betyder det, at du har et større, økonomisk råderum, så du er sikker på, at du kan betale for den bedste behandling og har penge til de mange ekstra udgifter, der opstår i hverdagen, når kroppen tager skade. Tegner du en ulykkesforsikring, kan det derfor betyde, at du og din familie ikke behøver at få økonomisk hovedpine oveni den fysiske. Da en forsikring samtidig kan udbetale et beløb i forbindelse med dødsfald, er det samtidig vigtigt at overveje, om ikke en ulykkesforsikring er vejen frem, hvis du er en del af en familie. Et pengebeløb kan på ingen måde erstatte et familiemedlem, men det kan gøre livet lettere for de efterladte, hvis de undgår økonomiske kvaler.
Sådan får du en billig ulykkesforsikring
Når du går på jagt efter en billig ulykkesforsikring, er det vigtigt, at du undersøger markedet grundigt. Som med alle andre forsikringer kan der nemlig være penge at spare, hvis du sonderer terrænet, inden en eventuel forsikringsaftale underskrives. Mange selskaber tilbyder forskellige priser på deres forsikringer, og har du eksempelvis en billig bilforsikring hos et bestemt selskab, er det ikke sikkert, at de også tilbyder de billigste ulykkesforsikringer. Ifølge Brancheorganisationen Forsikring & Pension bør du hvert andet år undersøge, om du kan få din forsikring billigere et andet sted – og det gælder ikke kun ulykkesforsikringen.
Et oplagt sted at sammenligne priser er på forsikringsguiden.dk, som lader dig vælge op til seks forsikringsselskaber ad gangen. På billedet herunder kan du se resultatet for en 27-årig skribent, som arbejder på kontor og ønsker heltidsforsikring:
Som resultatet viser, kan du potentielt spare over 1000 kr. om året, hvis blot du bruger få minutter på at undersøge selskabernes priser, inden du beslutter dig. Resultatet viser desuden, at der kan være penge at spare, hvis du har andre forsikringer hos det pågældende selskab. Flere forsikringsselskaber opererer nemlig med en såkaldt samlerabat, og du bør derfor altid undersøge, om du kan presse prisen ned, hvis du har flere forsikringer samlet det samme sted.
Det betyder noget for prisen
Prisen på en ulykkesforsikring kan variere meget alt afhængig af dine til- og fravalg. Vælger du eksempelvis en heltidsulykkesforsikring frem for en fritidsforsikring, koster det ekstra, og er du på grund af dit arbejde i en større risiko for at komme ud for ulykker, kan din ulykkesforsikring ligeledes blive potentielt dyrere. Af samme grund er det vigtigt at kontakte forsikringsselskabet, hvis din arbejdssituation ændrer sig.
De dyre tilvalg og fravalg
Som med alle andre forsikringer kan du også skræddersy din ulykkesforsikring, så den dækker situationer, som ellers falder uden for den almindelig ulykkesdækning. Du kan blandt andet vælge:
- Tandskadedækning
- Dækning ved farlig sport som eksempelvis kampsport eller faldskærmsudspring
- Fuld erstatning hvis du som fører af motorcykel, scooter eller knallert 45 kommer ud for en ulykke
- Udvidet invalideringsdækning
- Dækning af udgifter til lægeordineret behandling
Jo flere tilvalg, desto dyrere forsikringspræmie. Men det kan være penge godt givet ud, især hvis du dyrker småfarlige sportsgrene eller har en motorcykel stående i garagen. Husk altid, at en øjensynligt billig ulykkesforsikring kan ende med at være penge direkte ud ad vinduet, hvis du ikke er forsikret i forhold til din livsstil.
Helbredsoplysninger
Det er klart, at en ulykkesforsikring som oftest bliver dyrere, hvis du lider af helbredsmæssige skavanker. Af samme årsag vil du tit blive bedt om at udfylde et spørgeskema med netop helbredsoplysninger. Her kan det være fristende at udelukke information med det formål at presse prisen længere ned – men det kan blive særdeles dyrt i sidste ende. Hvis det viser sig, at du har udfyldt skemaet forkert eller udeladt oplysninger, kan du nemlig risikere, at din forsikring ikke dækker, og så har de årlige indbetalinger været til ingen verdens nytte. Vær derfor altid ærlig og grundig, når du udfylder spørgeskemaet.
Méngraden
Prisen på din forsikring afhænger desuden af, om du allerede kan få erstatning fra en méngrad på fem procent eller først senere. Méngraden er et udtryk for, hvor slemt du er komme til skade. Hvis du har varige mén på 15%, betyder det, at dit helbred er 15% dårligere, end det var før ulykken. Præcis hvordan, forsikringsselskaberne fastsætter méngraden, kan være svært at forstå. Men langt de fleste selskaber følger arbejdsskadestyrelsens méntabel.
Også størrelsen på den forsikringssum, du er dækket for, har betydning for prisen på din forsikring. Generelt findes der nemlig to forskellige dækningstyper; varige mén og dødsfald. Til hver af de to kategorier skal du fastsætte en forsikringssum. Den ene skal gælde ved en méngrad på 100%, og den anden skal gælde ved dødsfald, som sker i forbindelse med en ulykke. Generelt kan man sige, at hvis du er ung og bor alene, er der ofte ingen grund til at have en specielt høj dækning ved dødsfald. Det er derimod altid vigtigt at have en ordentlig dækning ved varige mén, da det netop kan være denne forsikring, som sørger for, at du kan have et godt liv efter et alvorligt uheld.
Hvor højt skal jeg sætte forsikringssummen?
Når du kommer ud for en ulykke, vurderes méngraden fra 1 til 100%. Du vil modtage en procentdel af den fastsatte forsikringssum svarende til din méngrad. Fastsættes din méngrad til 20%, modtager du altså 20% af forsikringssummen.
Det kan være vanskeligt at sige, hvor højt din forsikringssum skal sættes, da det er et individuelt valg, som især afhænger af, hvor billig en ulykkesforsikring du vil have. Men et godt udgangspunkt er en forsikringssum på 1 million kroner for varige mén og mellem 100.000-500.000 kr. for dødsfald alt afhængig af, om du har familie og børn. Du skal som oftest også vælge, om du vil være dækket fra 5% méngrad eller 8% méngrad. Her anbefaler vi, at du vælger 5%, da prisforskellen på to grader for det meste ikke er særlig stor.
Når skaden er sket
Er du så uheldig at komme ud for en ulykke, skal du hurtigst muligt melde skaden til dit forsikringsselskab. Det gælder også, selv om du måske ikke tror, at skaden kan give dig varige mén. Viser det sig senere hen, at du har fået varige mén, skal du endnu en gang kontakte forsikringsselskabet. På den måde undgår du, at din sag bliver forældet, og du mister din ret til erstatning.
Hvis en anden person er ansvarlig for din ulykke, skal du kontakte ham eller hende med erstatningskrav, men både du og den pågældende person skal ligeledes kontakte personens forsikringsselskab og fortælle dem, at du har krav på erstatning. Du kan nemlig ikke få erstatning, før forsikringsselskabet har anerkendt erstatningspligten. Ifølge erstatningsansvarsloven kan du potentielt have krav på godtgørelse for svie og smerte, erhvervsevnetabserstatning, godtgørelse for varige mén, advokatomkostninger etc.
Selv om du får erstatning fra personen, som var ansvarlig for ulykken, kan du stadig få erstatning fra din ulykkesforsikring, hvis ulykken lever op til dit forsikringsselskabs krav.
Hvordan klager du over en afgørelse?
Det er ikke unormalt, at forsikringsselskaber nægter at udbetale erstatninger. Ønsker du at klage over selskabets afgørelse, er ulykkesforsikringer samtidig nogle af de sværeste klagesager at vinde. Faktisk vinder forsikringsselskaberne i 11 ud af 12 klagesager om ulykkesforsikringer, hvilket da også tydeligt ses i grafen fra Forsikring&Pension:
Det skyldes, at der ofte er stor forskel på, hvad klageren og forsikringsselskaberne betegner som en ulykke, og det er derfor uhyre vigtigt, at du læser dine forsikringsbetingelser grundigt igennem, så du ikke står i en situation, hvor du tror, du er mere forsikret, end du reelt set er.
10 gode råd omkring ulykkesforsikringer
- Tjek prisen på ulykkesforsikringerne hvert andet år. På den måde sikrer du dig, at prisen på din forsikring stadig er den mest fordelagtige.
- Husk at kontakte forsikringsselskabet, hvis du har heltidsforsikring og skifter job. Forskellige jobs kan nemlig betyde forskellige priser på din ulykkesforsikring.
- Husk altid at læse forsikringspolicen- og betingelserne igennem, inden du underskriver din aftale. Da begrebet ulykke og hændelse kan forstås på forskellig vis, er det vigtigt at vide præcis, i hvilke tilfælde din forsikring dækker. Ifølge Forsikring&Pension har du 14 dage til at fortryde din forsikring, efter du har modtaget policen og betingelserne.
- Lad være med at pynte på sandheden. Hvis du undlader at fortælle forsikringsselskabet om helbredsmæssige skavanker, dækker din forsikring ikke. Kontakt derfor altid forsikringsselskabet, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en information er relevant.
- Dine børn er ikke automatisk dækket af din ulykkesforsikring. Husk derfor altid at sørge for, at de enten bliver skrevet på din, eller at de får tegnet deres egen. Du kan læse mere om børneforsikringer her.
- Du kan sagtens være dækket af flere ulykkesforsikringer på samme tid. Har du en forsikring via arbejdet, kan du derfor sagtens tegne en heltidsforsikring hos et andet selskab og dermed potentielt få dobbelt erstatning. Hvis du er dækket af din arbejdsskadeforsikring i mindst 30 timer om ugen, anbefaler vi, at du vælger en fritidsulykkesforsikring. Har du ikke et arbejde, du er dækket af, eller er du selvstændig, kan du ikke tegne en fritidsulykkesforsikring.
- Husk at flere forsikringsselskaber tilbyder samlerabat
- Husk at skrive navnene på de personer, som du ønsker skal begunstiges, på din ulykkesforsikring. Ellers bliver erstatning i tilfælde af dødsfald udbetalt til dem, som retsmæssigt set har krav på erstatningen.
- Hvis du er ved at nå pensionsalderen, kan du risikere, at din ulykkesforsikring ikke længere gælder. Mange ulykkesforsikringer ophører nemlig, når forsikringstageren fylder 65 år. Husk derfor at undersøge det, så du ikke tror, at du er dækket, selv om du i virkeligheden ikke er det.
- Husk at der kun udbetales en dødsfaldssum, hvis du dør i forbindelse med en ulykke. Vil du sikre dig, at dine efterladte får penge udbetalt, hvis du dør i forbindelse med sygdom, skal du derfor tegne en livsforsikring.
Hej.
Jeg har en søn(15 år) som kom til skade i fodbold for ca. 1 år siden. Korsbåndet blev revet af den knogle som det hæfter på. Han har efterfølgende gennemgået 2 vanskelige operationer på Regionshospitalet Randers. Kirugens dom er, at han aldrig bliver i stand til at strække benet helt ud. Umiddelbart mangler han ca. 10 grader i at kunne strække det helt. Og det kan ikke trænes mere end fysioterapeuterne allerede har gjort. Det vil sige at han er nødt til at tænke på benet i forbindelse med hans videre uddannelsesforløb.
Kirugen samt vores læge var ikke i tvivl om at vores søn ville blive tildelt erstatning.
Dette er dog netop blevet afvist.
“Ved vurderingen har vi lagt væk på:
– At skaden alene har efterladt beskedne klager som efter Arbejdsstyrelsens mén-tabel ikke kan give et varigt mén på 5%”
Sagen kan selvfølgelig genoptages ved forværring eller vi kan betale kr. 5.200,- i honorar og yderligere kr. 5000,- hvis der skal indhentes yderligere speciallægeerklæring.
Spørgsmål:
Er det “Tryg´s” egne specialister som har vurderet skadens omfang og ved man om klager indenfor ulykkesområdet ofte omstødes ved klager?
Med venlig hilsen
Per Madsen
Hej Per
Tak for din kommentar – det er et interessant eksempel på, hvorfor man ikke skal acceptere selskabernes afgørelser uden videre. Jeg er hverken læge eller juridisk ekspert, men hvis man studerer Arbejdsstyrelsens mén tabel(http://www.ask.dk/da/Selvbetjening/Beregn-selv/menberegner.aspx), ud fra det du har skrevet her. Så er det svært at forstå afgørelsen. I deres tabel står som punkt D.2.7.2: Knæ med indtil 5 graders strækkemangel betragtes som <5%. Det må implicit betyde at strækkemangel større end 5% betragtes som en mén procent på min. 5%. Ergo bør der være en erstatning. Yderligere betragtes alle korsbåndsskader, der er nævnt i tabellen som min. 5%.
Og ja, det er tryks egen lægekonsulent, der laver vurderingen baseret på den lægeundersøgelse der er lavet.
Jeg ville tage en snak med egen læge og evt. den kiruger, der har opereret din søn og få en skriftlig erklæring fra dem, der tydeligt beskriver hvor mange grader strækkemangel din søn har. Og hvis de er enige om at det er mere end 5%, så ville det efter min mening kunne betale sig at gå videre med en klage til ankenævnet for forsikring. Få evt. en advokat til at rådgive jer i den forbindelse.
Når man kigger på statistikken, ser det dog ikke så godt ud. Ud af 411 klager indenfor ulykkesforsikring og sygeforsikringer i 2012, fik kun 38 medhold. http://www.ankeforsikring.dk/Statistik/Generel_kendelsesstatistik/Generel_K_Statistik_2012.aspx
Held og lykke med din sag!
MVH Mikkel
Hej..
Jeg har været ude for en ulykke ( faldt ned af en trappe, og fik kraniebrud, hjerneblødninger, facial ensidig parese , samt nedsat hørelse på det ene øre..
Jeg har svært ved at gennemskue mentabellen, og har sat en advokat på min erstatningssag.. Denne er vederlagsfri såfremt der ikke kommer en erstatning.. Mit spørgsmål går på , om i kan sige noget om mengrad i den forbindelse, da jeg ikke aner hvor meget jeg kan regne med at få tilkendt.. Jeg har indhentet hele min patientjournal fra neurokirurgisk afdeling på Århus sygehus, samt journaler fra Hammel neurocenter, hvor jeg var til genoptræning i 4 måneder.. På forhånd tak, med venlig hilsen Pia
Hej Pia
Tak for dit spørgsmål. Jeg vil meget nødig gå ind i at vurdere den slags, da det er en lægelig vurdering, så det har jeg ikke kompetencer til. Men hvis du kigger på arbejdsskadestyrelsens Mén tabel A.8. Lammelse af facialisnerver, så giver dette mellem 8 og 20% mén. Mht. hørelsen, vil det afhænge meget af, hvor nedsat hørelsen er. Her skal du kigge på A.6.3. Høre- og kommunikationsevne, hvor mén graden ligger mellem 5 og 35%.
Rigtig god bedring og held og lykke med din sag.
MVH Mikkel
Hej,
Jeg kom til skade i januar måned med mit ben, og har herefter benyttet min sundhedsforsikring gennem mit arbejde (går til fysioterapi 2 gange/ugen). Derudover har jeg en heltidsulykkeforsikring gennem mit arbejde som jeg også har meldt skaden til (men da min men skade først afgøres om ca 6mdr. har jeg ikke fået erstatning endnu).
Nu overvejer jeg at sige mit job op, da jeg har fået et andet jobtilbud. Vil dette betyde at jeg ikke kan få mulighed for at få udbetalt en evt. erstatning gennem min heltidsulykkeforsikring hvis jeg ikke er på arbejdspladsen længere? Selvom at jeg var ansat da skaden skete samt meldte den da jeg var ansat?
Jeg går ud fra at min sundhedsforsikring stopper når man siger sit job op, selvom man er midt i et forløb? Eller hvordan fungerer det?
Mvh. Sabine
Hej,
Hvor lang tid skal der går indtil man mister retten til at får erstatning, altså hvis man har ikke meldt sin skade når skadet er sket?
Mvh Wasim
Hej Wasim
Tak for dit spørgsmål. Udgangspunktet er, at man skal melde skaden så snart man bliver opmærksom på, at det er en skade, der er dækket af forsikringen. I forbindelse med ulykker kan der ofte gå lang tid, før man bliver opmærksom på, at man faktisk har fået men af en skade og så længe man kan dokumentere hvornår og hvordan skaden er sket er det ikke et problem.
Så der er ikke andet for, end blot at forsøge at anmelde det til dit forsikringsselskab.
MVH Mikkel
Hej,
Jeg er lige blevet afvist at få erstatning for mit overdrevne korsbånd.
I januar blev jeg opereret for et for stort korsbånd, og efterfølgende blev det rigtig godt. I april vrider jeg så om i mit knæ og mit korsbånd kan ikke længere ses på scanninger. Forsikringen afviser da de siger det ikke er et enkeltstående ulykkes tilfælde, men det ville jeg sige det var da mit knæ var stabilt og det var et meget uheldigt vrid, så er temmelig træt af deres afvisning. Hvad tænker du?
Puha, det er en svær vurdering. Jeg vil anbefale dig, at overveje en klage til Ankenævnet for Forsikring http://www.ankeforsikring.dk/ for at få det afgjort.
Jeg kom til skade i februar. min forsikring har anerkendt min ulykke, men jeg er ikke færdig behandlet. jeg har revet forreste korsbånd over og har en smertefuld bakers syste som genere rigtig meget. der er pt vurderet at jeg skal prøve om knæ kan trænes op hvis der ikke er bedring de næste mdr så er det operation. Jeg kan ikke bukke benet helt og heller ikke trække benet helt, hvilket gør jeg går og halter. Dette gør så at jeg får smerter i ryggen (tidligere brækket ryg, mengrad 15 %, erstatning udbetalt for 8 år siden) mit spørgsmål er : hvis jeg ikke kommer til at gå rigtigt og det derfor giver smerter i ryggen, har det noget at sige i form af men graden for mit knæ.
Hej Lillian
Tak for dit spørgsmål. Det er dog et lidt for teknisk spørgsmål til at jeg kan hjælpe dig. Jeg vil råde dig til at søge vejledning hos din læge og evt. en professionel forsikringsrådgiver.
MVH Mikkel
Hej Mikkel.
Synes lige jeg vil høre dig.
Jeg faldt i dec.2013 ned af vores kældertrappe, så ikke der manglede lidt af trinet og får åbenbart trådt forkert, hvor jeg så falder ned af alle trinene. og brækker ankelen. Vi bor i en lejet bolig i en etageforening.. Bliver hentet af ambulancen og bragt til hospitalet, hvor De finder 2 brud. blev efterfølgende opereret og sendt hjem jeg ringede til ejendomskontoret, fortalt hvad der var sket. De fortalte at der var gang i De forskellige ting i ejendommen bla. trapper, asfald og meget andet. Der kom så en op og talte med mig. Andet er der ikke blevet lavet, trappen ser stadigvæk ud som da jeg faldt, så intet er lavet. fik ikke meldt det, troede når benet var rask så var det ude af verden. men sådan er det ikke gået. er stadigvæk sygemeldt er efterfølgende operet 2 gange efter. I alt 7 steder har De været i gang med. Jeg skal MRscannes sidst i denne mdr. får så se hvad der ellers er.? Kan jeg stadigvæk melde det til ejendommens forsikring eller er det for sent. Har billeder af trappe og foden fra den dag
det skete. Venligst Mona.
Hej Mona
Mit bedste bud er, at du skal få det anmeldt hurtigst muligt til din egen ulykkesforsikring. De vil kunne hjælpe dig med evt. at placere ansvaret hos ejendommens forsikringsselskab. Mig bekendt er der ikke forældelse for hvornår en skade er sket, til gengæld er det afgørende at du melder skaden så snart der er mistanke om du får varrige mén.
MVH Mikkel
Hej
Jeg har en datter som kom til skade til fodbold i maj. Vi tror, at det er en belastningsskade eller slaget- vi beslutter, at min datter skal holde knæet i ro hele sommeren. Hun starter op igen i aug og kan mærke, at det ikke er ok. Vi kontakter læge og forsikringen. Vi modtager et brev fra forsikringen, at skaden er omfattet af ulykkeforsikringen. Nu 14 dage efter modtager vi endnu et brev fra forsikringen( ikke fra den samme person) som skriver, at hun ikke er dækket- fordi vi ikke var til læge i maj måned. Kan de gøre dette ? I brev 1 står der jo, at hun er dækket.
Jeg troede ikke, at der var nogen krav om hvornår man skal gå til læge.
Vh Mette
Hej Mette
Det lyder som et mystisk forløb. Det er som udgangspunkt et krav, at man søger lægehjælp så snart man bliver opmærksom på at skaden kræver det – og det er som jeg læser det, præcis hvad i har gjort. Det argument forsikringsselskabet så har tilbage er, at i måske burde have søgt lægehjælp tidligere. Om det er rigtigt, det kan jeg ikke afgøre – det vil forsikringsankenævnet kunne afgøre.
Hvis jeg var jer, så ville jeg forsøge at overbevise jeres forsikring om, at i er taget til læge så snart det er gået op for jer, at det er en skade, der kræver behandling. Hvis ikke de accepterer det, kan i overveje at sende en klage til forsikringsankenævnet (Se mere her: http://ankeforsikring.dk/Sider/default.aspx)
MVH Mikkel