Når sommersolen skinner, fuglene synger, og himlen er blå, kommer de frem. De smukke, klassiske biler, som med deres afrundede lygter og nypolerede lakfacader ofte tiltrækker opmærksomhed fra modkørende bilister. En klassisk bil giver livskvaliteten et gevaldigt nøk opad. Men hvilke muligheder har du, når du skal tegne forsikring på gamle biler? Og hvad koster det at forsikre en klassisk bil? Alt det kan du læse mere om her.
En klassisk bil er et køretøj, der endnu ikke har opnået status som værende veteranbil. Bilen eller motorcyklen skal stamme fra perioden mellem 1981 og 1987 for at kunne gå under betegnelsen ”klassisk”.
Hvad indeholder en klassisk bil og mc forsikring?
En forsikring af klassiske køretøjer indeholder rent grundlæggende en ansvarsforsikring. Præcis som med din almindelige bil- eller motorcykelforsikring er det nemlig lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring, da føreren af bilen ifølge færdselsloven er erstatningspligtig, hvis der sker skade på andre eller andres ejendele. Ansvarsforsikringen dækker også, hvis du skulle træffe at låne din klassiske bil ud, da forsikringen knyttes til bilen og ikke dens ejer. Får bilen en anden fast ejer, skal forsikringsselskabet dog have dette at vide hurtigst muligt. Du kan desuden tegne en forsikring til din klassiske campingvogn.
Kaskoforsikring på klassiske køretøjer
En ansvarsforsikring dækker hverken skader på dig selv eller dit køretøj, og det kan hurtigt blive dyrt – især når der er tale om en bekostelig klassisk bil. Derfor kan du ligeledes vælge at tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring på en klassisk bil eller motorcykel dækker i tilfælde af tyveri og erstatter ligeledes de fleste skader på din bil. Du har dog som altid en selvrisiko, som er det beløb, du selv hæfter for ved skade eller tyveri. En kaskoforsikring dækker naturligvis ikke ved skader, som føreren enten har påført med vilje, eller skader, som opstår, fordi han eller hun har handlet groft uagtsomt. Det kan eksempelvis være ved spirituskørsel. En kaskoforsikring dækker som udgangspunkt heller ikke slid og ælde.
Det kan være et krav fra din bank, at du skal tegne en kaskoforsikring til din klassiske bil eller mc, hvis de skal låne dig penge til køretøjet.
Stilstandskasko
Hvis din klassiske bil eller motorcykel ikke kommer ud og køre på vejene, kan du tegne en såkaldt stilstandsforsikring. Din indboforsikring dækker nemlig ikke skader på køretøjer, som holder stille og samtidig ikke er indregistreret, og derfor er det nødvendigt at tegne en stilstandsforsikring, som blandt andet dækker ved brand, tyveri og hærværk.
Det kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvilke krav de stiller til dit køretøj. Derfor er det vigtigt, at du læser forsikringsbetingelserne grundigt igennem, inden du fastsætter dig på et selskab. Herunder kan du læse et par af reglerne, som gælder for mange (men dog ikke alle) forsikringsselskaber:
- Dit køretøj skal fremstå originalt som på fremstillingstidspunktet
- Du skal være over 30 år og kunne dokumentere, at du har en primær bil stillet til rådighed. Det betyder, at du ikke må bruge din klassiske bil eller motorcykel til hverdagsbrug
- Du må maksimalt køre 6000 kilometer om året i din klassiske bil
- Du skal være helårligt medlem af en bilmærkeklub
- Bilen skal stå i en lukket og låst garage om natten, og der er ofte ingen dækning i perioden mellem d. 16. november og 14. marts
- Konfirmations-, studenter- og brudekørsel er ikke dækket, med mindre selskabet giver tilladelse. Det samme gælder udlejning af det klassiske køretøj
- Bilen skal i visse tilfælde være udstyret med en to kg. brandslukker. Klassiske motorcykler har dog ikke krav om brandslukkere
- De klassiske køretøjer må ofte ikke overstige en bestemt værdi, når de skal forsikres. Prisen må normalvis højest være 500.000 kroner for den klassiske bil og 350.000 kroner for den klassiske motorcykel
- Forsikringen dækker potentielt ikke kørsel i udlandet
- Hvis din klassiske bil er af et specielt mærke eller lignende, kan forsikringsselskabet kræve, at den får installeret GPS
Hvilke forsikringsselskaber tilbyder klassisk bil og mc forsikring?
Udvalget af forsikringsselskaber er ikke længere småt, når bilen i garagen endnu er for ung til at være veteran. For blot et par år siden kunne det ellers tælles på en hånd, hvor mange forsikringsselskaber der ville have noget med klassiske biler at gøre, men i dag ser billedet heldigvis markant anderledes ud. Faktisk tilbyder størstedelen af de store, danske forsikringsselskaber at forsikre din klassiske bil, og priserne ligger nogenlunde stabilt.
Prisen på en klassisk bil forsikring
Prisen på forsikring af klassisk bil eller mc varierer alt efter dine til- og fravalg. Hos mange selskaber kan du eksempelvis vælge at forsikre bilen hele året frem for kun i sommermånederne, men det ses også på forsikringens endelige pris. Det kan være fristende at vælge den billige bilforsikring. I det lange løb er det dog ikke altid den mest fornuftige løsning, da der er meget stor forskel på, hvilke regler de forskellige forsikringsselskaber har. Det er med andre ord utrolig vigtigt at holde tungen lige i munden, når du beslutter dig for, hvem du vil tegne forsikringen af klassisk bil hos, så du sikrer dig, at du hverken er over- eller underforsikret.
Priserne varierer ikke det helt store forsikringsselskaberne imellem. Det betyder, at du har så meget desto mere grund til at nærstudere forsikringsbetingelserne, når du vælger dit kommende selskab. Du skal dog også huske på, at der tit er samlerabat at hente, hvis du samler dine forsikringer hos samme selskab. Har du andre forsikringer hos et selskab, som tilbyder forsikring af klassisk bil, kan det derfor potentielt give en økonomisk gevinst at tegne den nye forsikring hos dem.
For en klassisk bil, der koster 100.000 kroner i dagsværdi, er prisen som følger:
- Er prisen på bilen høj nok til, at det kan betale sig at tegne en kaskoforsikring? Sagt med andre ord; er den nærmest lige så billig at skifte ud, som hvis du tegner en kasko?
- Dækker forsikringen kørsel hele året eller kun i sommermånederne?
- Er der krav om, at det klassiske køretøj skal fremstå originalt?
- Stiger prisen, hvis du laver en skade på bilen?
- Hvor høj er selvrisikoen?
- Er der krav til, hvorvidt bilen skal være udstyret med brandslukker, GPS eller lignende?
- Er der krav til dig som forsikringstager? (alder, kørselserfaring etc.)
- Hvor mange kilometer tillader forsikringen dig at køre om året?
- Er der inkluderet stilstandsforsikring?
- Hvilke krav stilles der til opbevaringen af bilen eller motorcyklen?
Skriv et svar